ulrikkastrandbygaard

To barske fortællinger om børn, der kæmper for deres plads i livet. Samlingen er første del af en illustreret trilogi til børn og unge, der udkommer på JAKOBs PRESS.

I lektørudtalelsen fra DBC hedder det blandt andet:“Anbefales. Velskrevne moderne eventyr, der kan anvendes bredt. Passer godt til højtlæsning eller fritidslæsning for de ældste målgrupper, og også i folkeskoleregi.”

Mister Q og Blodblomsten er første del af en trilogi af fantastiske fortællinger, som jeg har skrevet og illustreret til unge læsere fra 9 til 13 år – og til voksne med lyst til barske og underholdende eventyr, der bevæger sit frit mellem fantasiverdener uden for tiden og den skinbarlige realisme midt i den tid, vi lever i. Bøgerne egner sig både til selvlæsning og højtlæsning. De er med deres umiddelbart spændende fortællinger lige til at springe ind i og åbenbarer alt efter læsernes temperament flere lag af tematikker og forståelsesrammer.

Lixtallet ligger på 22 for Blodblomsten og 31 for Mister Q.

De to andre bind i trilogien, der udkommer de næste år, hedder:

KÆMPEN FRA TV- AVISEN – og andre vilde beretninger

TABERHOLDET – og andre lidt for barske historier

MISTER Q/BLODblomsten

140 sider

Illustreret

Softcover med flapper

Pris 169,- DKK

ISBN: 9788792970770

Uddrag fra Mister Q:

“Den nat sov jeg tungt, nærmest bedøvet, men hen på morgenen havde jeg en uhyggelig drøm. Jeg drømte at jeg dansede omkring i skobutikken, og til at begynde med var det rart. Jeg snurrede rundt mellem sko og værktøj, hurtigere og hurtigere gik dansen. Men så ville jeg stoppe og opdagede at jeg ikke kunne. Fra gulvet under butikken bankede en rytme, det lød næsten som et stort hjerte, og den rytme fik mig til at snurre rundt mod min vilje; den styrede min krop som en dukkefører styrer dukken. Mens jeg på den måde dansede rundt i butikken, begyndte noget tykt og rødt at pible frem mellem gulvbrædderne, og jeg vidste det var blod.
Jeg vågnede i min seng på lageret, helt våd af sved. Der gik et par dage i butikken uden besøg, og alting var næsten som før. Næsten. For Dunham havde det ikke godt. Han støttede sig til reolerne når han gik omkring, og måtte hele tiden ned at sidde.
– Det er hårdt at blive gammel, Stump, smilede han træt. – Og skobutikken, den ryger vist med mig. Vi er ikke moderne længere.
Han sagde intet om at jeg ville blive en god butiksejer. Det var som om han helt havde glemt alt det vi tidligere havde talt om.
Et par gange kom en ældre dame eller mand ned i butikken for at købe en dåse skocreme eller en pakke snørebånd, og jeg ekspederede så venligt jeg kunne. Bagefter gik jeg hen til Dunham, der sad bøjet over sin læst, og sagde: – Det var to dåser skocreme, alt er bogført. Men han ikke så meget som løftede hovedet. Da jeg satte mig på knæ, kunne jeg se han sov. Det var aldrig sket før.
Jeg løb op i privaten og fandt Irene i sofaen, hvor hun sad og læste i et blad, mens hun spiste sild med rå løg. Der stank i hele stuen.
– Dunham er faldet i søvn på sin stol, sagde jeg. – Han virker ikke rask.
– Næe, det er hårdt at blive gammel, sagde Irene uden at se op fra sit blad. – Man har kun det sjov man selv finder på.
Jeg blev vred. – Er du helt ligeglad med ham?
Irene lagde bladet væk. – Nå, nu pipper den lille fugl endelig, hvad? Det gjorde du ikke, da du kom, det skal jeg lige love for. Da lå du bare helt stille, med lukkede øjne, ene og forladt i skotøjsæsken. Vi anede ikke hvor du kom fra. Vi kunne have været ligeglade med dig, stillet skoæsken ud i regnen. Måske var du blæst væk som et efterårsblad i vinden. Måske var du blevet ædt af en kat. Eller rådnet op i rendestenen. Hvem ved?
Irene stak gaflen i et ordentligt stykke sild med løg og proppede det i munden. Så samlede hun bladet op og gav sig atter til at læse.

Nede i butikken sov Dunham lige så fast som før, og jeg satte mig på skamlen og havde lyst til at græde. Der var egentlig ikke sket noget særligt, og alligevel var alting pludselig forandret. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre for at få Dunham og Irene til at blive sig selv igen. Jeg havde aldrig før fået at vide at jeg var ankommet i en skoæske. Tilsyneladende havde jeg ligget længe nede i æsken, alene i mørket, før Dunham fandt mig. Skobutikken var det eneste rigtige hjem jeg nogensinde havde haft.
Pludselig ringlede dørklokken, og jeg så Mister Q’s sortklædte ryg komme til syne i døren. Han bar på noget stort, men først da han satte det fra sig på disken, forstod jeg hvad det var: Et terrarium med slanger. Tre tykke, sortplettede slanger bugtede sig langsomt over bunden. Små sten hang fast på deres skællede bug.
– Hvad skal de her? spurgte jeg.
Mister Q svarede ikke, han dansede hen til Dunham, berørte ham let på hovedet med stokken og fik ham til at gå med hen til disken.
– En ny bestilling, sagde Mister Q og så triumferende på Dunham, der nikkede sløvt. – Denne gang vil jeg bede dig sy mig en dragt af disse tre prægtige slanger. Jeg slagter dem selv når det er tid. I mellemtiden må du passe dem som var det dine egne børn, Dunham. Han sendte mig et listigt blik.  – De spiser alt, der kan kravle eller gå. ”

Pressekontakt:

JAKOBs PRESS – BilligeeBøger

nisjakob@gmail.com

28445104

www.billigeeboeger.dk